ForsideNyhederWINDOWS 11 ER ENDELIG KOMMET, MEN BØR DU SKIFTE?Tilbage til oversigten
Publiceret:

01

09

2021

WINDOWS 11 ER ENDELIG KOMMET, MEN BØR DU SKIFTE?

I erhvervsverdenen skal man tænke nøje før man springer på nye opdateringer som et nyt styresystem. Lige så meget som ændringer fryder, kan ændringer også være tidskrævende og dyre for virksomheden.

Vi har hos FLC Danmark undersøgt Windows 11 og dens nye funktioner i forhold til at afgøre om der er et behov for at opgradere til det nye styresystem når det udkommer.

Fordelene ved det nye Windows 11 styresystem er mange. Forbedringer til sikkerheden med krav om installation af TPM 2.0 (Trusted Platform Module) samt Windows Sandbox og Security Baseline øger din virksomheds sikkerhed på den enkelte klient. Et hurtigere styresystem er også at forvente da Windows 11 udnytter den nuværende 64-bit arkitektur bedre hvilket gør at styresystemet vil føles hurtigere at arbejde i.

Dog behøver man ikke skynde sig med at opgradere. En ny opdatering af Windows har nemlig, ifølge vores erfaringer en masse problemer når den lanceres.

Man kan forvente fejl i systemet m.v. som over tid bliver korrigeret. Vi anbefaler derfor altid at man venter i mindst et halvt år før man begynder at overveje en opgradering af styresystemet for at undgå disse fejl.

Der er mange positive takter i den nye version af Windows, men det er uundgåeligt at der følger nogle udfordringer med disse opdateringer. Opgradering af styresystemet er en tidskrævende proces, for blot 1 pc. Og hvis det skal udføres på hele ens pc flåde, kommer der virkelig til at blive brugt tid på opgaven.

Derudover er opdateringen fra 10 til 11 gratis og der foreligger ikke en tidsbegrænsning på hvornår det skal gøres, hvilket minder om skiftet fra Windows 7 til Windows 10 hvor Microsoft gav 2 år til at skifte gratis. Windows 10 vil fortsat være supporteret frem til og med d. 14 Oktober 2025. Vi har altså hele 4 år til at planlægge opgraderingen.

Vil i opgradere til Windows 11, står FLC til fuld rådighed med at hjælpe, men vores officielle udmelding er at der ikke er behov for at skynde sig med opgraderingen.

Modtag vores nyheder i din indbakke

Succes! Du er nu tilmeldt nyhedsbrevet!
Noget gik galt. Har du indtastet din email korrekt?

Har du brug for rådgivning?

Vi står altid klar til at levere en ordentlig rådgivning inden for IT. Ønsker du at blive klogere på vores forretningsområder kan du altid læse om vores løsninger her